Silkeborg kajak

Aftentur i havkajak på Brassø

Silkeborg har udråbt sig selv til Danmarks Outdoor hovedstad og med god grund. Silkeborg er et mekka for naturelskere og på søerne er der rige muligheder for at opleve skov og vand i skøn forening. Her er vi taget ud i havkajak på Brassø.

Turbeskrivelse

I aften går turen til Silkeborg sammen med min veninde Helle. Hun har aldrig før roet kajak. Hun bor i Aarhus, men vinden kommer fra øst/nordøst med 7-8 m/s, hvilket ikke gør Aarhus særlig egnet da pålandsvinden skaber bølger, som ikke er egnet til en nybegynder. I stedet mødes vi ved den inderste del af Brassø v. Silkeborg, der ligger beskyttet for vinden fra nordøst. Inden vi kommer på vandet har vinden dog lagt sig, og vi kommer på spejlblankt vand. Der er lidt sommerregn i luften, som dog bare forstærker duftene og følelsen af at gå i et med naturen.

Start

Vi starter ca. 100 m. længere nede af Julsøvej end ‘De små fisk’. Her kan vi parkere helt tæt ved vandet og et lille hul i bevoksningen giver mulighed for at sætte kajakkerne i. 

Havkajak på Brassø ved Silkeborg

Isætning Brassø Silkeborg

Brassø

Vi kommer på vandet og roer i retning Silkeborg. Helle er i den grad en sportspige, og jeg plejer altid at få baghjul af hende, men for en gangs skyld er jeg hurtigst. Den rigtige ro-teknik, som kun kommer med øvelse giver bare bedre fremdrift. Det ændrer dog ikke ved, at en tur som denne kræver ingen forkundskaber. Selv om det går lidt langsommere og kajakken ikke altid bevæger præcis, som Helle gerne vil, så kommer vi fint fremad.

Vi fortsætter forbi lystbådehavnen og rundt om Kongsholm øen og sætter kursen mod den anden bred.

Brillerne og Klüwers kanal

Vi roer tilbage mod vores udgangspunkt, men på vejen tilbage roer vi ind gennem Klüwers kanal. Det er et lille stykke eventyr med træer, der bukker sig ind over kanalen på begge sider.

Silkeborg kajak klüwers kanal

Klüwers kanal

Bag kanalen findes Avnsø også kaldet brillerne pga. formen. Vi tager en runde i hvert brilleglas. Her er vandet blikstille, og vi er kun omgivet af skov og åkander på vandet, og man sidder med følelsen af at være langt væk fra al civilisation.

Vi roer tilbage gennem Klüwers kanal og følger Brassø rundt til vi er tilbage ved startstedet.

Havkajak på Brassø

Avnsø også kaldet brillerne

Silkeborg

Mulighederne for at ro havkajak på Silkeborg søerne er mange og ofte et godt alternativ til havet, når der er vind, dog kan der sagtens opbygges bølger midt på søerne, når det blæser.

Havkajak på Brassø
2019-06-14

Aftentur på Brassø ved Silkeborg

Copy the following HTML iframe code to your website:

  • Distance Instructions