Kalø Slotsruin

Tyskertårnet Helgenæs

Af – Hanne Groth Telling DesignKayaks

TURINFO

Start: Strandvejen, Rønde, Google Maps 5G6M+8C Knebel

Parkering start: Det er muligt at parkere på stranden. Indkørslen til stranden er et par 100 m længere nede af Olaf Ryes vej.

Slut: Der er ca. 500 m til startstedet og bilen. Der er en lille parkeringsplads her og god plads til at lade kajakkerne ligge, mens du henter bilen. Google Maps 5G7H+PQ Knebel

Længde: 20 km

Niveau: Turen følger kysten hele vejen og på en dag med svag vind kræver den ikke de store forudsætninger. Vi roede en dag med 4-5 m/s og det var yderst begyndervenligt, men på dage med mere vind kan turen være krævende og ikke for begyndere.

Helgenæs

Helgenæs er kun forbundet til resten af Djursland af en ganske tynd tange. Det gør det muligt at ro halvøen rundt med start og slut på hver sin side. Som resten af Djursland byder Helgenæs på storslået natur, men der gemmer sig også masser af historie på halvøen fra tidligere tiders krige.

12. maj 2020 13:18

Helgenæs rundt

Copy the following HTML iframe code to your website:

  • Distance Instructions

Turbeskrivelse

Isætning og parkering

Turen kan roes begge veje rundt. Vi startede på østsiden af Helgenæs, hvor der er en stor offentlig strand og fri parkering.

Indkørslen til stranden ligger ca. 500 m nede af Olaf Ryes vej. Når du er inde på stranden så kør tilbage nord på og parker. Jo længere nord på du kommer, jo kortere skal du gå, når du kommer tilbage på den anden side af Helgenæs.

Stranden er stenstrand, men med plastkajakker intet problem at sætte i ved.

Isætning af kajak Helgenæs
Havkajak tyskertårnet

Østsiden af Helgenæs og Tyskertårnet

Det første stykke ned af østkysten er relativt lavt, men længere nede rejser kysten sig i høje skrænter. 

Efter ca. 9 km når vi ned til Tyskertårnet. Det er et levn fra 2. verdenskrig, og er i dag et yndet udflugtsmål med en fantastisk udsigt.

På dagen havde vi udsigt til både Aarhus og Samsø. Der er en lille sti fra stranden og op, den er meget stejl og neoprenstøvler er ikke nødvendigvis optimalt fodtøj, men det kan sagtens lade sig gøre. – Vi vil helt klart anbefale at tage turen op, det er fantastisk at se det hele fra oven.

Husk at trække kajakkerne langt op på land i tilfælde af, at Molslinjen sender bølger ind på stranden.

Sletterhage fyr 

En god km efter Tyskertårnet kommer Sletterhage fyr, som markerer sydspiden af Helgenæs – og at vi er halvvejs rundt. Der er ishus og offentlige toiletter ved fyret. Vi er klar til frokost, men vælger at forsætte lige længere ned langs kysten, hvor vi har stranden for os selv. Vores frokost spot er stenstrand forsætter du længere, kommer der også et par gode sandstrande, men vi var sultne.

Mens vi holder frokost kommer Mols linjen forbi, og de berømte eller berygtede bølger skyller op på stranden. De er dog meget små her – om det skyldes dagen eller det altid er sådan på Helgenæs ved vi ikke, men husk altid at trække din kajak langt op på land, når du holder pause ellers risikerer du, at den bliver trukket ud af bølgerne fra færgen.

Sletterhage fyr
Helgenæs i havkajak

Vestkysten af Helgenæs

Den vestlige kyst af Helgnæs byder på skrænter og bevoksning indtil vi kommer ind i Begtrup vig. Her flader landskabet ud. Vi vælger at krydse henover vigen, men man kan vælge at følge kysten. 

Efter 20 km når vi til vores slutdestination en lille parkeringsplads på Asgilhøjevej. Her ligger vi kajakkerne på land og tager de næste 500 m til fods for at hente bilen. Herefter kører vi op og henter kajakkerne og så går turen hjemad.

havkajak designkayak unplugged