Generelle oplysninger

Juridisk navn: Outdoorsports ApS
Organisationsform: ApS
CVR. nr.: 31765382
Adresse: Hover Kirkevej 275, 7100 Vejle
E-mailadresse: info@outdoorsports.dk
Telefonnummer: 42805050
Etableringsår: 2008

Betalingsmuligheder

Hos Outdoorsports kan du benytte følgende betalingsmetoder:
Dankort, VISA/Dankort og Mastercard.

Leveringsinformation

Leveringstid

Webshop-varer leveres indenfor 1-5 hverdage fra købstidspunktet. Kajakker leveres indenfor 5-10 dage, dog skal du være opmærksom på særlige leveringstider for kajakker i forbindelse med pre-order eller andre kampagnetilbud. Leveringstiden vil være specificeret i forbindelse med kampagnen.
Er en vare i restordre, kan der forekomme forsinkelser på din levering. I sådanne situationer, informerer vi dig rettidigt.

Leveringmetoder

Vi har fri levering af alle webshop-varer og fri levering af kajakker til alle landfaste øer. Levering og leveringspris til ikke landfaste øer kan aftales individuelt.

Fortrydelsesret

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du:

  1. har modtaget din vare
  2. får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
  3. får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal sendes til info@designkayaks.com

I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Varer undtaget fortrydelsesretten

Varer som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer med et tydeligt personligt præg er undtaget fortrydelsesretten. 

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Du må gerne afprøve din kajak på vand, men det er dit ansvar, at kajakken ikke får ridser eller på anden måde tager skade, hvis den afprøves på vandet.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig. Returneringen skal ske uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Outdoorsports ApS
Hover Kirkevej 275
7100 Vejle

Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamationsret

Leveringstid for varen
Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb.

Når du handler på outdoorsports.dk og designkayaks.dk, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Hvor hurtigt skal jeg reklamere? Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Outdoorsports ApS
Hover Kirkevej 275
7100 Vejle

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Cookie og Persondatapolitik

Du kan finde den nyeste udgave af vores Cookie og Privatlivspolitik her.
Gå til Cookie og privatlivspolitik

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til os. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.