Endless havkajak

Endless: Dimensioner længde og bredde

Endless havkajak dimensioner

Størrelse

Endless er en lang og smal havkajak, hvilket gør den til en af de hurtigste på markedet. Kombinationen af rund bundform, som kendes fra surfski og kapkajakker, det smalle skrog og den lange vandlinje skaber hastighed. 

Endless kommer i to str.: Regular og Large. 

De fleste fra 160-179 cm med almindelig kropsbygning passer i Regular. Ønskes mere plads i cockpittet vælges Large, dog anbefaler vi kun large til personer med en vægt over 80 kg.   

Large passer personer 180-210 cm med almindelig til kraftig kropsbygning. Personer over 110 kg vil formentlig finde cockpittet snævert.

For både Regular og Large gælder det, at du kan lægge lidt ekstra vægt og højde til, hvis du er smal over hofter og lår. Vi har skabt begge varianter med plads til lange ben.

Størrelse på kajak afhænger også af brug. Ligger du på grænsen mellem Regular og Large og ønsker mere komfort til ben og lår bør du vælge Large. Er du derimod til teknik og ønsker øget kropskontakt til din kajak, så vælg Regular.

Havkajak: Længden og breddens betydning

Længden på en kajak er en dimension, der skal ses i sammenhæng med kajakkens bredde og form. Langturskajakker som Endless er typiske smalle og lange med en længde mellem 520-540 cm.

Længde: En havkajak har to længdemål – den totale længde og vandlinen. Den totale længde er fra snude til snude, mens vandlinen er den længde, som er under vand. Den længde, som skaber fart er vandlinen. En kajak med stort spring (krumning i enderne) har en kortere vandline og er derfor langsommere.

En lang kajak lagrer mere energi mellem padlerens tag, hvilket skaber fart og gør det lettere at holde kurs. Derfor er en lang kajak god til lange ture, motion og træning eller konkurrencer hvor det gælder om at komme fremad. En kort kajak er derimod nemmere at manøvrere i bølger.

Bredde: En smal havkajak er hurtigere end en bred havkajak – punktum! En bredere kajak kan til gengæld føles mere stabil end en smal kajak. Det gælder især, hvis man er begynder. Er du bekymret for balancen, vil vi anbefale at gå efter en kajak med en bredde på ca. 54-58 cm.

Som guideline kan bredde for havkajakker opdeles således:

  • 48-53 cm er smalle havkajakker
  • 54-58 cm er standard bredde for havkajakker
  • 59 + cm er meget bredde havkajakker

 

Havkajak: Højdens betydning

En ofte overset parameter på kajakker, er højden af for-og bagdækket. De højder har betydelig indvirkning på sikkerhed, og hvor meget energi roeren skal bruge for at hold retning, når det blæser. Selv om det kun drejer sig om få cm. har det stor betydning for den ydre påvirkning af kajakken.

Vælg en havkajak med et lavt bagdæk:

  • En kajak med et lav bagdæk blive mindre påvirket af vind. Når vinden presser ind på bagenden af kajakken, vil den have tilbøjelighed til at presse roeren ud af kurs, og der skal der lægges ekstra kræfter i at kante kajakken for at holde retning. Jo mindre vinden kan få fat i, jo mindre skal der korrigeres. Et lavt bagdæk gør det derfor lettere at holde retning. 
  • Det er sjældent, at man kæntrer i en havkajak, men sker det, er det via bagdækket, at man kommer tilbage i kajakken. Her kræver hver en cm. ekstra kræfter og balance
  • Et lavt bagdæk gør det også lettere at rulle en kajak. Det giver plads til at læne sig bagover, hvilket er en teknik, som bruges i nogle varianter af den såkaldte Grønlændervending. 

Vælg en kajak med rette højde fordæk:

  • Fordækkets skal være tilpas højt, så du kan have dine ben i en behagelig position under det, og samtidig har god kropskontakt til kajakken. Har du ikke det, er det svært at styre med kantning. 
  • Ror du med lav ro-stil, som de fleste gør i havkajakker, er det en klar fordel at vælge en kajak med et forholdsvist lavt fordæk. På den måde undgår du at overbelaste skuldrene, og sparer på kræfterne under turen. 

Unplugged: Højdemål

Endless havkajak mål og dimensioner på dæk

Endless har både lavt for- og bagdæk samt nedfældet cockpit.

Havkajak: Cockpittets størrelse

Et rummeligt cockpit giver en følelse af, at det er let at komme ud og ind. Et mere kropsnært cockpit, ofte kaldet et “keyholde cockpit” giver bedre kontakt med kajakken, og gør det lettere at styre kajakken med kantning.

Er du nybegynder, anbefaler vi, at du går efter et rummeligt cockpit, der gør det let at komme op og ned i kajakken. Samtidig må det ikke være så bredt, at du mister kontrollen over kajakken, så der skal stadig være lårstøtter. Vælg altid et cockpit der passer til standard mål på spraydeck. Et cockpit bør ikke være længere end 80 cm.

Endless: Cockpit

Endless har keyhole cockpit-design, som snævrer til foran, hvilket muliggør optimal sejlteknik.

Endless havkajak størrelse af cockpit

Lårstøtter: Lårstøtterne i Endless er inspireret af moderne whitewater kajakker, hvor der er ekstra plads til benene, uden at hæve cockpittet. Det skaber komfort, uden at gøre kajakken større og mere vindfølsom.

Lårstøtterne er et af kontaktpunkterne mellem roer og kajak, som gør det muligt at kante (styre kajakken med kroppen) og at rulle.

Endless bundform og spring

Endless er designet til fart, og har en vandlinje på hele 92% af kajakkens længde. Kombineret med den runde bundform og et moderat spring har vi skabt en af de hurtigste havkajakker på markedet. 

Havkajak Endless med lille spring skaber en hurtig kajak

Havkajak: Spring og bundform

Bundformen påvirker kajakkens fart og stabilitet. Det er arealet under cockpittet, som man taler om, når man taler om bundform – alle kajakker er spidse i enderne og faconen ændres gradvist. 

En rund bund giver den hurtigste kajak og findes bl.a. på surfski, som er havkajaklignende hurtige racere samt elite- og kapkajakker. Den runde bund har ry for at være ustabil, men det gælder kun mens kajakken ligger stille. Stabiliteten skabes i det øjeblik kajakken bevæger sig gennem vandet og presser fra begge sider. 

Den største stabilitet opnås med en flad bund – særligt lige når man sætter sig i kajakken. Det er samtidig den bundform, der giver, den langsommeste kajak, da den store flade under cockpittet skaber meget modstand. Den flade bund ses ofte på havkajakker, som er lavet til leg i bølgerne, instruktørbrug eller surf. Til langtur er den mindre egnet, da der skal lægges mange kræfter i for at holde en god fart.

Midt mellem den flade og runde bund findes en såkaldt “shallow-V bund”. Den er et kompromis mellem fart og stabilitet og et rigtig godt valg til en all-round kajak. De store flader er vinket mod midten, og skaber en køl der hjælper til at holde retning. Samtidig føles det trygt at sætte sig i kajakken, da den hurtigt finder stabilitet på en af fladerne.  

En havkajak adskiller sig fra øvrige kajakker (f.eks. tur-og kapkajakker) ved altid at være krum i enderne. I praksis kan man se, at enderne peger op ad vandet. Det giver balance og gode styreegenskaber i bølger, hvor andre kajakker lettere bliver “oversvømmet” og mister balancen. Jo længere enderne krummer op, jo mindre bliver kajakkens vandlinen (den del som er under vand), og dermed fratages hastighed. Derfor har en kajak til leg i bølger et større spring, mens en langturskajak har mindre spring for kunne opnå en højere fart.

Havkajak: Finne og ror

Finnen hjælper dig med at holde retning, når du har vinden ind fra siden eller bagfra. Et alternativ til finne er ror. Ror eller finne er lidt en smagssag. Fordelen ved en finne er, at du ikke slæber noget efter kajakken, når du ikke har behov for ekstra retningshjælp, og du i stedet overfører energi fra dine rotag via faste fodpedaler. Desuden er der mindre vedligeholdelse på en kajak med finne frem for en kajak med ror.

Når finnen er sænket ned i vandet, hjælper den med at forhindre, at kajakken drejer op i vinden. Finnen hæves op i kajakken, når du ikke bruger den.

Skal kajakken primært bruges til lange ture med oppakning, kan det være en fordel at have både ror og finne så man kan variere alt efter behov.

Endless finne og ror

Alle Endless kajakker kommer som standard med Kajaksports nye Skeg System 4, der er et snorestyret finnesystem. Kontrolboksen har en fjederbelastet knap, der hjælper med at holde finnen i position. Det er muligt at købe Endless med ror som ekstraudstyr. Det er også muligt selv at eftermontere ror, de fleste rorsystemer passer og kan let monteres med simpelt værktøj.

Endless havkajak har skeg4 som standard

Endless: Udstyr & Ekstraudstyr

Endless er skabt til langtur, hvilket kan ses i alle detaljevalg. Endless har to store ovale luger, der gør det let at pakke udstyr til flere dage i kajakken. Desuden har Endless en dagstursluge bag cockpittet som standard, hvor de ting man bruger gennem dagen let kan tilgås. Det er muligt at tilkøbe en Kajaksports Day Box, som kan placeret foran cockpittet og giver et “handskerum” på 3,5 liter. Ror, Silva P70 kompas og rescuesystem kan tilkøbes som ekstraudstyr.

Luger, liner og elastikker kommer i 5 farver, og det er muligt selv at sammensætte sin kajak med farver og ekstraudstyr (tilgængeligt fra 1. maj 2020)

Havkajak Endless udstyr f.eks. ror og justerbart ryglæn

Luger og lugerum

På en havkajak er lugerummene så store, at du har plads til bagage til længere ture. Ud over plads til oppakning er lugerummene også med til at sikre, at kajakken holdes oppe, hvis du kæntrer. Derfor skal du altid sikre, at dine luger slutter tæt, og at skottet (den tværgående væg) er fuget fra begge sider, så rummet er helt tæt.

Liner, elastikker og rescue system

Linerne og elastikkerne på en kajak har alle en væsentlig funktion. Linerne langs kajakkens sider kaldes dæklinerne. De bruges til at trække kajakken i under en redningssituation. Derfor er det vigtigt, at de sidder solidt fast, men ikke er for stramme, så de er lette at gribe fat i.

Kuglen monteret på dæklinierne foran gør det lettere at placere pagajen under dækslinien i en rednigssituation.

Elastikkerne på tværs af kajakken bruges til at holde fast på udstyr som f.eks. pumpe, paddlefloat og et kort.

Bag cockpittet er placeret nedstøbte fordybninger, hvor der kan monteres et Rescue Systeme. Det er i praksis to stropper der kan spændes om pagajbladet, og sørger for at du har begge hænder fri når du skal op i kajakken igen ved en selvredning.

Endless bygget på viden

Visionen for Endless har fra starten været at skabe en havkajak, som tilgodeser de behov roeren har, når han eller hun tager på langtur.

DesignKayaks Endless er designet af Søren Telling, som selv har tilbragt mange timer på kajakekspeditioner rundt om i verden. 

Udover Sørens egne erfaringer, har nogle af Danmarks mest erfarne langtursroere været med til at give input for at sikre en kajak som tilgodeser flest mulige. Tak til: Karsten Skadkær Møller, Tue Olesen, Jørgen Skovmand og Torben Nielsen.

Søren Telling designkayaks havkajak

Kvalitet

Hos DesignKayaks synes vi ikke, at en havkajak behøver koste en formue, men det betyder ikke, at vi er gået på kompromis med kvalitet.

Ingen fordyrende mellemled

Vi holder prisen nede ved at sælge direkte fra fabrikken. Det direkte samarbejde med fabrikken, giver ikke bare lavere pris, men også muligheden for at arbejde med at sikre kvaliteten.

Tæt samarbejde med fabrikken

Det har taget tid at finde den helt rigtige fabrik, som er dedikeret til at lave kajakker i høj kvalitet. Endless produceres i Sydafrika på en fabrik, som er eksperter i avanceret plastproduktion og har kajakker, som deres special. Den daglige leder er selv passioneret kajakroer og har stået for CAD tegning af både Endless og vores begynderkajak Unplugged. 

Kvalitetsmaterialer

Endless er lavet i 3-lags sandwich-konstruktion, som giver en stivere og dermed hurtigere kajak. 3-lags konstruktionen er en produktionsteknik, som kræver både viden og avanceret udstyr for at opnå den ønskede stivhed. Derfor har vi valgt en fabrik til Endless som netop besidder denne teknik.

Høj kvalitet lav pris

Med vores havkajak Endless får du  hurtig kvalitetskajak, og så gør det jo ikke noget, at den kun koster 9.975,- kr.

KØB ENDLESS