3 gode grunde til at ro havkajak

Endless Havkajak
Gik dit nytårsforsæt på at dyrke mere motion eller måske bare nyde livet mere og stresse mindre? I så fald er havkajak et godt bud på, hvordan du kan gøre dit nytårsforsæt til virkelighed. Her giver vi tre gode bud på, hvorfor du skal kaste dig over havkajak.

Kajak er god coretræning

Man kunne godt tro, at kajak udelukkende er træning af armene, men det er primært ryg, skuldre og core-musklerne, som bruges til at drive kajakken frem. Når pagajen er sat i vandet presses den frem med den arm, som er i luften. Her er det skulder, ryg og mavemusklerne, som sørger for at der komme kræfter og styrke bag – ikke armen. Udover brugen af ryg og skulder bruges også hofter og sågar benene er i gang. Du bruger således en lang række muskelgrupper, når du roer kajak, men skulder, ryg og mave er de vigtigste muskler at sætte i spil for at få fart i kajakken.

Naturen er balsam for sjælen

Udover den fysiske træning giver kajak et pusterum væk fra stress og jag og et total afbræk fra den digitale verden. Det moderne liv har rykket os længere og længere væk fra naturen, og meget tyder på, at vi har svært ved at undvære den. Mere og mere forskning peger på, at naturen har en helbredende effekt på stress relaterede sygdomme, og at ophold i naturen har en generel positiv indvirking på vores sundhed. Lydene, duftene, syns-indtrykkene tilsammen skaber det en ro og balancefølelse. I kajakken er man om noget i et med naturen, du sidder helt tæt på vandet og mærker duftene og vandet mens kysten glider forbi og viser nogle af de smukkest sider af Danmark. 

Fyret på Bågø
Hold afstand

Den letteste måde at holde afstand

Havkajak er den perfekte aktivitet og ferieform efter, at Corona har påvirket alt, hvad vi gør og kan. Selv om du er afsted sammen med andre holder du automatisk god afstand. Hvor det i næsten alle andre sammenhænge føles lidt sært at holde afstand er det helt naturligt, når I er ude i kajakken, men roen på vandet gør, at det stadig er let at tale og opleve sammen.

Mens mange andre naturområder fyldes op, så er der masser af plads på vandet, og du får adgang til nye naturområder, som kan være svært tilgængelige fra landsiden.

Kom i gang med kajak

Hvordan kommer du så bedste i gang med at ro kajak? Vores anbefaling er at starte med et IPP2 kursus. På kurset lærer du korrekt ro-teknik og redningsøvelser. Det giver dig en god og ikke mindst sikker start på kajaklivet. Kurset afholdes over en weekend og herefter er du væsentlig bedre rustet til at starte med at ro kajak end, hvis du kaster dig ud i det på egn hånd. Der er dog intet krav om, at du skal have IPP2 kurset for at ro kajak, men det giver en bedre start. Du kan læse mere om IPP2 kurser her.

Ipp2 kursus