Havkajak begynder

Lene Beiers mand i havkajak fra DesignKayaks

Begynderkajak

Hvad er en god begynderkajak? Det spørgsmål har vi fået utallige gange. Derfor satte vi os for at udvikle en havkajak udviklet specielt til begyndere og resultat kom på vandet sidste år i form af havkajakken Unplugged.

– Men hvad gør Unplugged til en begynderkajak?

… Og hvorlænge har man glæde af en begynderkajak?

De to spørgsmål giver vi vores bud på i denne artikel.

begynderkajak

Outdoorsports havkajakkursus i Unplugged fra Designkayaks

I udviklingen af begynderkajakken Unplugged har vi arbejdet udfra 3 grundprincipper:

  1. En kajak med alle havkajakkens karakteristika, som giver en 100% autentisk havkajakoplevelse.
  2. En kajak som arbejder med roeren. En kajak som hjælper roeren til bedre balance og teknik, og giver roeren en tryg start.
  3. En kajak man kan vokse med og have glæde af i mange år. 

En ægte havkajak

Unplugged er en ægte havkajak. Havkajakken er defineret af 5 karakteristika, som vist på billedet herunder. De 5 karakteristika er vigtige for både funktion og sikkerhed. Læs mere om betydningen i artiklen ‘hvad er forskellen på hav- og turkajak’.

Læs også vores kajakguide, der fortæller meget mere om kajakdesign og forskel på 1- og 3-lagsplast.

begynderkajak

Arbejder med roeren

Pia fra Odense kajakklub giver sin anbefaling af begynderkajakken Unplugged

Det er en havkajak, som gør det den skal, og hjælper nye roere på vej. Derfor har vi været utrolig glade for at bruge den til undervisning” Pia H. Jensen – Odense kajakklub

Rette balance mellem fart og stabilitet

I designet af en havkajak er man nødt til at indgå forskellige kompromiser. F.eks. giver høj stabilitet lav fart og omvendt. Bundformen er et afgørende element.  Den hurtigste og mindst stabile bundform er rund. Den langsommeste, men mest stabile er flad.

Stabilitet er vigtigt for begynderen, men en flad bund er tung at drive frem. 

Vi har derfor valgt en såkaldt Shallow-V form. Den er et godt kompromis med god stabilitet og fornuftig fart. Samtidig har Shallow-V en anden afgørende fordel for begynderen, det er den letteste bundform at lære at kante, en af de mest basale teknikker i en kajak. Kantning er at styre kajakken med kroppen.

Hver detalje i designet er gennemtænkt til at give begyndere den bedst mulige oplevelse.  Du kan læse om alle detaljerne, og hvordan de gør Unplugged til den perfekte begynderkajak på siden kvalitet og design.

En havkajak du kan vokse med

Unplugged er en begynderkajak, men vi har lagt vægt på, at den kan følge selv den ambitiøse begynder et langt stykke på vejen fra begynder til erfaren roer.

Tag på tur  – Du kan sagtens tage på flerdagsture med fuld oppakning. I sommer var vi en tur rundt om Fur og Livø læs turen her.

Kolding fjord i kajak
Havkajak ved Fur i høj sol
Bliv bedre

Det er let at lykkes i Unplugged. Bunden gør den let at kante (styre med kroppen som på billedet). Det lave dæk gør den mindre vindfølsom og nemmere at lave redningsøvelser i. Længden er valgt udfra at skabe et godt kompromis mellem fart og manøvredygtighed, så du både oplever, at du kommer fremad og at den er let at styre.

Mao. gør Unplugged hvad den kan for, at du får success med at indarbejde de rigtige teknikker, som på sigt gør dig meget bedre og dermed gør det både  sjovere og mere sikkert at ro kajak.

Find din ro-stil

For mange er kajak en alternativ måde at nyde og udforske naturen og stresse af. Er du i den kategori vil Unplugged forsætte med fuldt ud at opfylde dit behov i mange mange år.

Bliver du rigtig bidt af kajak, vil du sandsynligvis på et tidspunkt se dig om efter en anden kajak, men det tager mange km i kajakken, før du finder ud af, hvad der er drømmekajakken for dig. Der findes ikke én perfekt kajak, det afhænger af personlig præferencer og hvad du vil med kajakken. Derfor har de færrest glæde af at investere i en topkajak, før de har dannet deres præferencer.

Kajak Unplugged leg i bølger

Pris

En ting er designet noget andet er pris, og her har det været afgørende for os, at holde prisen på Unplugged på et fornuftigt niveau. Uden tilvalg er normalprisen for Unplugged 7.495,- inkl. levering.

Alternativt kan Unplugged købes ‘På Prøve’. Her har du mulighed for at få Unplugged på prøve fra 1-6 mdr. Du betaler kun for prøveperioden – bliver du bidt at kajak kan du sidenhen købe din ‘Prøvekajak’ og trække prøveprisen fra. Det giver dig en unik mulighed for at prøve kajak af, inden du træffer den endelige købsbeslutning.

Design

Søren Groth Telling i havkajak

Unplugged er designet af Søren Groth Telling

I designet af Unplugged har Søren trukket på sin erfaring som instruktør fra IPP2 kurser (kajak begynderkurser). Søren ejer og har drevet friluftsvirksomheden Outdoorsports gennem mere end 15 år og tager hvert år flere 100 gennem begynderkurset i kajak. Som instruktør ved han om noget, hvad der skal til for at få begynderen til at lykkes i kajak, og al den viden har han nu samlet i begynderkajakken Unplugged.