Oplev Danmark: På tur med Majlund

Danmark rundt i kajak

Endless på tur 

Til sommer skal vores nye havkajak Endless på langtur, den skal nemlig hele vejen rundt om Danmark. Pagaj-føreren hedder Martin og er 23 år gammel. I løbet af det næste halve år kan du følge Martins forberedelser og selvfølgelig hele turen her på siden. – Men inden vi når så langt, vil vi gerne fortælle, historien om, hvordan vi mødte Martin.

Kajakker på vandet ved Faaborg kajakklub
havkajak pakke tilbud designkayaks

 

Unplugged

I april 2019 kom Unplugged til salg for første gang. Her ses den som et pakketilbud med vest, pagaj og spray deck.

Martin køber den første DesignKayaks

I april 2019 lancerede vi websitet designkayaks.com. Herefter ventede vi fulde af spænding på, at den første ordre skulle løbe ind. Efter cirka en halv time kommer det første køb, og vi har solgt den allerførste kajak af modellen Unplugged.
 
Ordren kommer fra en Martin Majlund i Odense, der således bliver den første ejer af en DesignKayaks.
 
Udover at være vores første salg – hvilket var stort, meget stort! Så skulle det vise sig, at den unge mand havde væsentlig større planer og ambitioner end lidt hyggesejlads på Odense kanal.

Ung mand med store planer

I starten af maj måned var vi klar til at levere kajakken. Martin har fået plads til opbevaring af sin kajak i Odense kajakklub og vi sætter kurs mod Odense. Da vi afleverer kajakken, får vi selvfølgelig en snak med Martin vores allerførste kunde, om hans kajakplaner. Her fortæller han, at han har sat sig det mål, at han vil ro Danmark rundt i sommeren 2020. 
 
Martin bliver dermed den yngste til at ro Danmark rundt, men mere interessant end det, er hans tilgang til turen. Han kommer fra en sejlerfamilie og har siden barndommen oplevet, hvor meget Danmark har at byde på, og hvilke helt særlige oplevelser der findes langs kysterne. Nu tager han hele Danmark med ud og opleve de danske kyster dels gennem sin egen blog og på DesignKayaks blog. 
 
Sammen med Martin inviterer vi således vores følgere med en tur rundt om Danmark for at opdage nogle af de utallige naturperler, som findes langs de danske kyster.  
Martin Majlund

 

Odense kajakklub

Her ses Martin sammen med andre kajakentusiaster fra Odense kajakklub.

Endless langturskajak

 

Endless

Endless er designet til langtur. Der er lagt vægt på fart, komfort og god plads til oppakning.  Du kan læse meget mere om designet af både Endless og Unplugged, og deres egenskaber på siden kvalitet og design.

Kajakken

Martin købte vores første kajak Unplugged. Valget faldet på Unplugged, fordi der var lagt tanker bag designet, og så var prisen, så den passede til et budget, som studerende.

Unplugged er designet til at give en rigtig god begynderoplevelse og gøre det let at lære teknik. For mange opfylder Unplugged så rigelig behovet i mange år, og man sagtens tage på flerdagstur i Unplugged, også hele vejen rundt om Danmark. – Men Unplugged er ikke designet og optimeret med tanke på så lang en tur.

Det bliver da heller ikke i Unplugged, at Martin skal Danmark rundt. For hvad Martin ikke vidste, da han købte Unplugged, var, at vi allerede i maj 2019 havde besluttet at lave en havkajak optimeret til langture. Så da vi hørte, at Martin ville Danmark rundt, tog det os ikke mange minutter at beslutte, at vi gerne ville sponsorere hans tur med et eksemplar af vores langturskajak Endless.

Danmark Rundt

Alle kan ro rundt om Danmark, som de har lyst til – men i foreningen Havkajakroerne har man opsat et regelsæt for Turen rundt om Danmark.

Et bærende princip er, at roeren skal klare sig selv og turen skal foretages som en langtur. F.eks. må man ikke have følgebåd eller lægger depoter ud. Gennemføres turen efter reglerne, opnår man det Rød-Hvide bånd.

Der findes forskellige ruter rundt om Danmark med distancer på ca. 1100-1200 km. I gennemsnit bruges ca. 30 dage på turen rekorden er på 19 dage. Vi forventer ikke, at Martin slår nogle rekorder, hvilket heller ikke er hans mål. Hans mål med turen er oplevelsen og at finde tid til også at dele den her og på hans egen blog.

Vi kommer til at følge Martin både op til, under og efter turen. Så drømmer du selv om at tage på langtur – eller måske bare en forlænget weekendtur, bliver der masser inspiration og viden at hente i Martins tur og forberedelserne op til turen.

Danmark rundt i havkajak

 

Danmark rundt i havkajak

Der findes forskellige ruter rundt om Danmark, men alle starter ved Vidåslusen i Vadehavet og slutter ved grænseovergangen i bunden af Flensborg fjord. Alle ruter kvalificerer til det Rød-Hvide bånd. Du kan læse meget mere om det Rød-Hvide bånd på Havkajakroerne.

Martin Majlund vil ro Danmark rundt i havkajakken Endless

 

Martin

Her ses Martin på vandet i sin første kajak Unplugged. Vil du vide mere om Martins tur, kan du følge med på hans blog: Majlund på tur

Om Martin

Martin er 23 år og bor i Odense. Når han ikke sidder i kajakken læser han idræt og biologi på SDU. Han er grejansvarlig for friluftsudstyret på SDU, så han er fortrolig med reparation og vedligeholdelse af kajakker.
 
Martin brugte i mange år sommeren, som pirat i Legoland, en kompetence vi håber, han ikke gør brug af ude på havet – men en kajak er nok alligevel ikke optimal som piratskib …
 
Martin er inkarneret sportsudøver og friluftsmenneske, men turen rundt om Danmark er den største udfordring, han indtil nu har givet sig selv. Hos DesignKayaks glæder vi os utrolig meget til at følge Martin.