Kom i gang med Havkajak

Drømmer du om havkajak

Drømmer du om havkajak?

Står du i vandkanten og ser kajakker glide forbi på vandet og tænker bare det var mig? Rigtig mange vil gerne i gang med at ro kajak, men ofte bliver det ved tanken, og det er synd for det er en fantastisk aktivitet alene eller sammen med andre. Her beskriver vi 4 typiske veje ind i kajaksporten. 

På tur i kajak
Kanting havkajak

Du bruger kroppen til at styre en havkajak vha. kantning, som ses på billedet. Bl.a. derfor er det vigtigt, at din kajak ikke er for stor.

Plastic kajakker er holdbare og væsentlig billigere end glasfiber.

Køb kajak

Har du allerede besluttet, at du gerne vil have din egen kajak gælder det om at finde den, som passer til dig.

  1. Det første du skal sikre dig er, at den passer dig i størrelsen. Det betyder, at du har god kontakt til kajakken i lænden, ved lårene og fødderne, men stadig sidder godt.
  2. Vælg materiale: Hvis du er nybegynder, anbefaler vi en plastikkajak. Den kan holde til meget mere og den er billigere. Glasfiber er et stivere materiale, som giver dig mere fart, men som nybegynder får du mere ud af at købe en god pagaj og et kursus. Der findes billige glasfiber kajakker, der er dog næsten altid en klar sammenhæng mellem pris og kvalitet på glasfiber.
  3. Hvad vil du med kajak? Vil du primært på kortere dagsture eller drømmer du om at tage på langfart? Eller går drømmen på at komme ud i store bølger? Så er dine behov forskellige – vil du gerne vide mere om, hvordan designet påvirker sejlegenskaber, så læs mere på vores side om kajak design.
  4. Er du ny i kajak, anbefaler vi altid, at du tager på kursus, se mere nedenfor.

Havkajak begynderkursus

Et rigtig godt sted at starte er med et begynderkursus. Det kursus du skal tage hedder IPP2 (international paddle pass 2). Det er ikke logisk at starte med 2, men det er her, du starter og lærer basis ro-teknik og redninger. 

IPP2 weekend-kurser er en oplagt start for dig, som har besluttet, at du vil have din egen kajak og har plads til den hjemme eller i sommerhuset.

Her får du lært basis-teknikkerne, som gør dig til en meget bedre roer og gør det meget sjovere og lettere at ro. Du får også lært at redde dig tilbage i havkajakken. På IPP2 niveau skal du ikke lære at rulle (grønlænder-vending). Kurset tager typisk en weekend og giver dig mulighed for at teste om du er til kajak. Her lærer du også, hvordan man sidder i en kajak og får en basisviden om havkajakker, som hjælper dig, hvis du siden skal ud og købe kajak.

Du kan læse mere om IPP2 kurser i artklen her.

Instruktion på land kajak
Instruktion på land
Ipp2 kursus
Træning i fremad roning

Aftentræning ved Faaborg Kajakklub

Klub

Der findes en lang række havkajakklubber rundt om i Danmark. Vil du gerne have nogen at ro sammen med og have mulighed for at låne en havkajak, så er klubberne et godt sted at starte. Mange klubber giver også muligheder for at opbevare egen kajak, spørg i din lokale klub. 

I klubberne starter man også med et IPP2 kursus (se kursus ovenfor). IPP2 beviset er frigivelsesniveau dvs. at du må ro uden instruktør i klubben. 

Lej en kajak

Flere steder rundt om i Danmark er det muligt at leje en kajak, så du får en fornemmelse af, hvad det vil sige at være på vandet. Typen af kajak varierer alt efter, hvor du lejer kajak. Forskellige kajakker byder på forskellige oplevelse, men nyder du at være på vandet, så er kajak garanteret noget for dig. 

Lej en kajak