Pinse i kajakkens tegn

kajak demo designkayaks

I Pinsen tog vi vores havkajak Unplugged med på tur i Jylland og på Fyn. Selv om vejret ikke helt artede sig, som vi havde håbet, havde vi masser af besøgende hele weekenden. Tusind tak til alle jer, som kiggede forbi og al den positive respons vi har fået på vores kajak. Det bliver helt sikkert ikke sidste gang, at vi tager på demo-dag rundt i Danmark

Vi startede i høj sol på Outdoor Festivalen i Ry, hvor der var masser af mennesker og høj stemning lige fra start af. Lørdag forsatte vi i Ry her startede dagen også flot, men blev senere afløst af både masser af regn og blæst.

ry outdoor festivalen
tirsbaek kajak demo

Tirsbæk strand ved Vejle

Søndag gik turen videre til vores hjemmebane nemlig Tirsbæk strand ved Vejle. Her var det klaret op og solen kiggede frem, til gengæld viste vinden sig ikke fra sin bedste side. Med 7-8 m/s fra syd/syd vest var der direkte pålandsvind, hvilket ikke er de rigtige forhold for begyndere at prøve en kajak.

Vinden afholdt dog ikke folk fra at komme forbi og få spurgt ind til kajakken og prøve om den passede i størrelsen.

Odense Havn

Søndag aften tog vi videre til Odense. Vi ankom til Odense søndag aften, hvor Odense havn tog sig smukt ud med blikstille vand og sol.

Mandag formiddag startede dog anderledes, og sol var skiftet ud med regn og blæst. Heldigvis var vi var sikret mod vinden inde i havnen, og her kunne vi få folk på vandet. 

Odense havn kajak