Weekend på Sydsjælland

Gavnø rundt

Kajak weekend

DesignKayaks udgøres af Hanne og Søren Groth Telling, og denne weekend sidst i maj har vi pakket kajak-traileren for at tage til Sydsjælland nærmere bestemt Feddet. Feddet bruger vi sammen med Outdoorsports som havkajak kursussted. Denne weekend stod da ogsåpå IPP2 kursus, men derudover også en tur rundt om Gavnø og Demo-dag.

kajak trailer
Ipp2 kursus

IPP2 Kursus

Sørens weekend er afsat til at tage 8 nye havkajak roere igennem IPP2 kursus. Lørdag skal deltagerne gennem makker-redning og basis ro-teknik. Søndag skal teknikkerne prøves af på en tur til Faxe Ladeplads. Kurset afsluttes med selv-redninger, hvor kursisterne redder sig selv tilbage op i kajakkerne.

Har du lyst til at komme på IPP2 kursus, kan du tilmelde dig hos Outdoorsports.dk

Gavnø rundt

Hanne har lagt ‘Unplugged’ på taget og kører mod Karrebæksminde og Enø for at ro rundt om Gavnø. 

Der er god vind med 8-9 m/s fra vest. Derfor er Gavnø en velegnet rute, da vandet om Gavnø ligger beskyttet af Enø og Sjælland. Du kan læse beskrivelsen af Gavnø rundt her.

Gavnø slot
kajak demo-dag

Demo-dag

Søndag holder Hanne demo-dag på Feddet, hvor det er muligt at prøve kajakkerne. Vejret er ikke med os, vinden er 8-9 m/s og solen er afløst af gråvejr og regn. 

Trods vejret finder vej til Feddet, og der bliver stillet spørgsmål og Unplugged kommer på vandet og bliver testet.

Vil du prøve Unplugged, kommer vi til at afholde mange flere demo-dage rundt om i landet. Hold øje med bloggen her på siden eller følg os på facebook, hvor vi løbende slår op, når vi kommer rundt i Danmark.